Historie
Omme Lifts historie
I 1906 startede Frederik W. Lorentsen en lokal smedje i Sdr. Omme – byen hvor hans far også var hjul- og karetmager.
I 1947 overtog Kristian og Frode W. Lorentsen, sønner af Frederik Lorentsen, smedjen.
Brødrene Lorentsen udviklede virksomheden fra at være en smedje til en produktionsvirksomhed. Sideløbende med smedeopgaver produceredes der nu en lang række maskiner til landbruget. Produktionen omfattede blandt andet gummivogne, grønthøstere, kartoffellæggere, kartoffeloptagere, harver og en lang række andre produkter.
I 1964 blev de daværende fabriksbygninger på ca. 1200 m2 efterhånden for lille, derfor opførtes der nye fabriksbygninger uden for byen. I 1965, flyttede fabrikken ind i de nye omgivelser. En fabrik på 3.000 m2. Fabrikken ligger den dag i dag på samme adresse.
I 1974 var virksomheden den førende producent af selvkørende vandingsmaskiner i Europa, der blev fremstillet vandingsmaskiner i tusindtal frem til år 2000 hvor man solgte produktionen fra til et lokalt firma.
I 1980 blev den første OMMELIFT bygget. En person lift med en arbejdshøjde på 9 meter. Liften skulle bruges af byens elektriker.
I 1983 kom det tredje generationsskifte i virksomheden. De 3 sønner Torben, Frederik og Harry W. Lorentsen overtog virksomheden fra fædrene Frode og Kristian.
I 2000 stoppede OMMELIFT med at producere maskiner til landbruget, og lagde produktionen om til 100% lifte
I 2002 byggedes den første bæltelift. Dette var et sandt nicheprodukt som gav brugerne mange fordele.
I 2004 nåede virksomheden en milepæl, lift nr. 5.000 blev produceret. Det var en 2900 EBDZ.
I 2008 udvides fabrikken til godt 18.000m2. Fabrikken er stadig den samme størrelse den dag i dag.