21.04.2005

JIB ARM

JIB ARM .jpg

Med en jib-bom bliver arbejdet fra personliften endnu nemmere for brugeren. Endvidere udbygger den liftens anvendelsesmuligheder til flere, forskellige opgaver.

Omme Lift A/S har udviklet en såkaldt jib-bom, eller jib-arm; et bevægeligt led som gør det muligt at nå ind over forhindringer. Den næsten 3 meter lange yderbom, giver adgang ind over tagkanter til eksempelvis kviste og udsugningsventiler. Sammen med den drejbare kurv, forstærker den liftens indsatsområder yderligere.

Jib’en kan endvidere løfte kurven op bag forhindringer. Generelt betyder det mere bekvem og mere præcis liftdrift for brugeren. Dertil kommer, at den maksimale arbejdshøjde forøges med indtil 1.4 meter, i forhold til ellers oplyste værdier.

Ordet jib, der er almindelig brugt i liftbranchen, kommer fra engelsk og betyder egentligt udligger, eller kranarm.

I første omgang, kan jib’en bestilles som ekstraudstyr til nye Omme larvefodslifte.

Omme Lift A/S, der er beliggende i Sønder Omme, producerer og sælger hydrauliske personlifte med arbejdshøjder fra 10 m til 30 m. Liftene er monteret på trailere, biler eller terrængående larvefodschassis’.